Menu

Pigetalentcenter Nordsjælland

undefined

 

 

Hillerød GI Damefodbold har etableret ”Pigetalentcenter Nordsjælland”, som primært har til formål at fastholde og udvikle spillere og trænere i Nordsjælland.

Talentcentret er et supplerende tilbud til talentfulde og ambitiøse børne- og ungdomsfodboldspillere fra hele Nordsjælland. Pigen træner i sin klub normalt 2 gange om ugen og spiller kampe med sit hold hjemme i egen klub. Pigetalentet deltager, efter aftale med sin egen klub, i talentcentertræningen hver fredag året rundt sammen med andre talentfulde fodboldpiger på tilsvarende fodboldmæssige niveau.

Træningen som er meget koncentreret gennemføres af velkvalificerede trænere med fokus på individuel udvikling og foregår på Hillerød Stadion. For at fastholde et højt niveau i talentcenteret, vil de første 2-3 gange være prøvetræninger og derefter får pigen og hendes træner eller forældre en tilbagemelding om træningsforløbet kan fortsætte.

Hillerød GI Damefodbold som arrangerer talenttræningen etablerer gerne en samarbejdsaftale med de lokale klubber i Nordsjælland om et samarbejde på talentudviklingsområdet. Der er ingen forventning om, at pigen skifter klub eller bliver medlem af Hillerød GI Damefodbold.

Skriv til pigetalentcenter@hgi-damefodbold.dk for yderligere oplysninger eller for tilmelding til prøvetræning. 

Ved endt prøvetræning tilmeldes man fast talentræningen via holdsport.dk, hvorefter det koster et symbolsk beløb på 100 kr. pr. måned.

 

Talentcenteret Nordsjælland har primært til formål - som Nordsjællands største pigeklub at:


1. At tilbyde talentfulde piger en kvalificeret teknisk træning og herved sikre et højt niveau blandt talentfulde piger på hele Nordsjælland.
2. At inspirere vore naboklubber til at dyrke den tekniske træning og positive tilgang til fodbold for piger.
3. At være det naturlige valg, såfremt en talentcenterpige pludselig står uden hold i egen klub på grund af manglende spillere (noget vi desværre ser tit).